Facadeskilte med lys eller bogstaver på facaden giver et elegant resultat - både dag og nat.
Facadeskiltning er mere end blot en vejvisning, det er også et signal til omgivelserne, der fortæller en hel del om virksomheden.
Facadebogstaver i tre dimensioner, massive udskårne bogstaver i rustfri stål eller lakeret alu, er nogle af de mulighederne, når opgaven er at profilere en virksomhed.
Former og farver er helt op til dig. De fleste udskårne bogstaver eller logoer kan leveres med enten selvklæbende folier på overfladen eller lakering i netop din firmafarve. Kombineret med lys - enten i front eller bagud - får du en virkelig elegant facade i et moderne og stilrent design.
Massive bogstaver uden lys kan desuden leveres i flere materialer, herunder rustfri stål, messing og kobber. Og vi kan naturligvis også belyse logoer og hele facader fra jorden.
Lysskilte
LED skilte / lysdioder
Denne belysningstype anvendes mere og mere i til facadeskilte. Teknologien giver mulighed for at producere løse bogstaver med tynd og elegant bogstavstamme og diodelyset fordeles i bogstavet. Derved opnås en jævn lysfordeling enten som coronaeffekt - inddirekte belysning bag et facadeskilt på mur el.lign. - eller fremadlys ud af fronten.
Lysdioder kræver meget lidt plads og kan derfor indbygges i selv meget små bogstaver. Lysmængden er absolut meget tilfredsstillende, når der anvendes et tilstrækkeligt antal lysdioder - eller lysdioder med særligt udformning og af en god kvalitet.
Levetiden siges generelt at være meget lang, mere end 5 gange længere end f.eks. ved lysstofrør. Men faktorer som f.eks. temperatur, fugt og spændingsvariationer spiller ind på levetiden.
Facadeskilte uden lys
Facadebogstaver i tre dimensioner, massive udskårne bogstaver mm. gør denne skilteløsning meget elegant og er velegnet, hvor enkeltheden og den arkitektoniske kvalitet er i højsædet.
Et facadeskilt består typisk af udfræsede bogstaver. Bogstaverne monteres ofte direkte på væg eller med afstandsstykker, der giver dybde i skiltningen.
Der kan udfræses logoer/tekster/bogstaver i mange forskellige materialer fx kobber, rustfrit/slebet stål, messing, pvc, acryl, træ, aluminium, tombak mm.
Ligeledes er det mulig at lave særlige støbninger i fx bronze.
Men det kan også "blot" være grafisk designet selvklæbende folie.
Har du brug for en proffesionel facadeløsning, kontakt os på 98 13 10 98 for en uforpligtende samtale eller besøg os på Hattemagervej 8, Aalborg.
Udvalgte referencer:
Randers Sundheds Center - Thors Bakke
Prodan, Randers
Royal Arctic
Lyngsøe
Aalborg Handelsskole
Himmerland Boligforening
Logimatic
Vela
Dyrehospitalet City Syd
Aalborg Bibliotekerne
Frederikshavn Handelsskole
Arena Nord
Kattegat Siloen
3F Aalborg
Ambercon
Keflico
|